Vi har hørt om det. Forholdet mellem mor og datter kan godt blive lidt anstrengt.
For tæt, eller det modsatte. Tåkrummende, grænseoverskridende og skidesjovt. Sådan er showet Trine og mor med Bodil Jørgensen og Lisbeth Wulff, som vi har mødt med jævne mellemrum siden Rytteriet dukkede op i radio, tv og i små bidder på digitale platforme.
Med genkendelige karakterer med skarpe kanter og uden andre formildende omstændigheder end humor. Vi genkender måske ikke os selv sådan 1:1 – men vi kender helt sikkert typen!
Nu tager Trine og mor på turné – og lover, at det bliver et helvede.
Showet samler de bedste telefonsamtaler fra de sidste to årtier, krydret med nye scener, musik, dans og overraskelser. Det handler om familiebånd, overbeskyttelse og navlestrenge, der aldrig bliver klippet over.
Ud over Bodil Jørgensen og Lisbeth Wulff medvirker DJ Lisa Kaye som discodronning, der leverer musik og stemning.
Der er stor interesse for at opleve showet, så ud over to forestillinger 7. november i AKKC, er der presset en ekstra forestilling ind i AKKC 4. februar.

Skriv et svar